8.250,00 kr

Protac Kugledynen® Combi

Protac Kugledynen® Combi egner sig særligt til personer, som behøver varierende sanseinput for at kunne mærke sig selv og finde ro, men som har brug for den ekstra blødhed. Combi-dynen er særlig velegnet til personer med angst, demens, gigt, sklerose og kronisk smerte.

Protac Kugledynen® Combi  indeholder både 5 cm kugler og blødt polypropylen.  Kuglerne er inddelt i kassetter, så 5 cm kuglerne kan bevæge sig og give en dynamisk sansestimulation. Det bløde polypropylen kan lægge sig imellem kuglerne og giver på den måde en mere dæmpet sansestimulation end Protac Kugledynen® Flexible. Protac Kugledynen® Combi fås i to forskellige længder - i størrelse 140x200 cm vejer den 6 kg  og i størrelse 140x220 cm vejer den 7 kg.

Denne dyne leveres med thermofor på den ene side. Når thermoforet vendes ned mod kroppen, vil sansestimulationen føles endnu mildere og blødere.

Protac Kugledynen® Combi består af 4 udtagelige kugleposer, som gør det nemt at skille den ad og vaske den i en almindelig vaskemaskine. Det er muligt at tilkøbe andre kugleposer med andet fyld, hvis der er behov for specialtilpasning.