RollerSlide anvendes ved liggende forflytninger mellem seng og røntgen- eller operationsbord, badebrikse, ambulancebårer eller lignende. RollerSlide består af en skive i plast eller krydsfiner, polystyrenpolstring, nylon og et glidebetræk i Handicares glidemateriale ULF (Ultra Low Friction).
Højdeforskelle kan være et stort problem. Og engang imellem er det svært at komme så tæt på, som man gerne vil, for at en forflytning kan blive problemfri for både patient og plejepersonale. RollerSlide, som anvendes til liggende forflytninger, bygger bro over afstanden og følger med patienten under forflytningen.
RollerSlide består af et polstret glidebræt med et betræk af det unikke glidemateriale ULF (Ultra Low Friction), som glider rundt om brættet under forflytningen. Glidematerialet reducerer friktionen under patienten, hvilket gør selve forflytningen enkel uden unødige løft for plejepersonalet. RollerSlide gør også forflytningen skånsom for smertefølsomme eller skadede patienter. RollerSlide er praktisk at anvende og let at vedligeholde: yderbetrækket er udskifteligt og kan nemt rengøres.
RollerSlide findes også i en Flexi-version, som er bøjelig i kroppens/sengens længderetning, og som derfor nemt tilpasser sig underlaget. Denne variant kræver ikke et plant underlag og er derfor meget effektiv ved forflytninger fra ambulancebårer eller andre ujævne underlag. Derudover er RollerSlideFlexi-modellen magen til RollerSlide.
Alle versioner af RollerSlide findes i to længder – en, der dækker hele kroppen, og en der dækker overkroppen. De længere varianter kan foldes på midten.
Fordele
- Stiv inderplade garanterer en stabil forflytning også ved afstand og højdeforskel
- RollerSlideFlexi er bøjelig i kroppens/sengens længderetning, hvilket muliggør forflytninger,
når underlaget ikke er plant
- Glidebetrækket er af det unikke materiale ULF, som giver en meget enkel og skånsom forflytning
- RollerSlide kan foldes sammen – gør den let at håndtere og transportere
- RollerSlide har bærehåndtag i de korte sider